Brainware Brainware

Et Godt Samarbejde

D. 28.02.2018 er sidste arbejdsdag for Thomas hos MYRHØJ, bæredygtig Ledelse. Det har været to rigtig gode måneder, hvor Thomas og Eigil har hjulpet hinanden.
 
Eigil har fungeret som mentor for Thomas og hjulpet ham med at blive mere sikker på sine kompetencer, og hvad Thomas kan tilbyde en virksomhed. Eigil har givet Thomas et solidt overblik over de arbejdsområder, som Thomas bedst muligt kan arbejde med.
 
Thomas stammer meget, og derfor er det vigtigt, at en kommende arbejdsplads er indstillet på, at meget af kommunikationen foregår skriftligt. Thomas søger et fast arbejde, hvor han er omgivet af mennesker, som har forståelse for hans talehandikap, og hvor Thomas med tiden kan føle sig tryg. Hos Eigil hjalp Thomas med at lave hjemmesider i WordPress og ligeledes være med til at opdatere dem med tekst, billeder og oprettelse af en brugerdatabase. Thomas er bedst, når han får lov til at sidde og fordybe sig i arbejde indenfor tekstforfatning, sociale medier og WordPress. Han arbejder godt selvstændigt, men har også brug for at kunne snakke med sine kolleger og sparre med hinanden. Selvom Thomas stammer, vil han gerne snakke med sine kolleger, da han gerne vil bidrage til et godt socialt miljø.
 
Eigil og Thomas har haft et rigtig godt samarbejde, og vil stadigvæk arbejde videre med Brainware, som vil holde jer opdateret omkring Thomas’ situation.

Share Post :